Lars Andersen   
  Historiemaler  Portrætmaler  Provokunstner  Om Lars Andersen CV/omtale  Kontakt

"JEG KOMMER NOK ALDRIG TIL

AT FORSTÅ KVINDER"

"Helle keder sig", 50x50 cm.

MALERIER OM KVINDER

GALLERI LISSE BRUUN

St.Kongensgade 99

2003

 

"Flyt sammen 1", 70x90 cm.

"Mænd og kvinder bor forskelligt, men når de flytter sammen

kommer deres hjem oftest til at ligne kvindens!"

"Flyt sammen 2", 70x90 cm.

"Efter at have boet sammen", 70x50 cm.

"Prøverum", 44x33 cm.

"Kejserens nye klæder", 60x90 cm.

"En dag i en piges liv", 90x70 cm.

"I 1952 malede Norman Rockwell at billede, der hedder "En dag i en piges liv",

men det var før mobil-telefonen - som idag - blev en integreret del af mange pigers liv."

"Mobil", 30x30 cm.

"Små piger leger mobil-telefon."

"Pigesnak 1", 45x35 cm. 


"En ukompliceret kvinde", 180x50 cm.

 

 

 

Artikel i ALT for damerne, nr. 4, 2003
Skrevet af Birgitte Bartholdy (4 sider)

Box:
Navn: Lars Andersen
Alder: 38
Profession: Maler. Laver mange portrætter både af erhvervsfolk, politikere,
borgmestre, ministre og vennerne, som efterhånden alle har prøvet at stå
model.
Fast repræsenteret: på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
med et maleri af Mogens Lykketoft og Holger Bech Nielsen, der spiller skak.
Aktuel med: Udstillingen "Jeg kommer nok aldrig til at forstå kvinder" hos
Galleri Lisse Bruun, St. Kongensgade 99 i København. Kan ses indtil den 15.
februar, åbent tirs. - fre. 12-18, lørdag 11-14.


Hovedtekst:
Alt det mænd ikke forstår ved kvinder


- En af mine ungkarlevenner siger, at kvinder er skøre, og jeg tror, alle
mænd ind imellem har det sådan, at vi ikke fatter en pløk af, hvad der
foregår indeni kvinder. Da jeg var yngre,  tænkte jeg, at det måtte da kunne
læres. Det er først i de senere år, at jeg har erkendt, at der er ting ved
kvinder, jeg slet ikke har kapacitet til at forstå.
Ordene er maleren Lars Andersens. I det sidste år har han arbejdet på
udstillingen "Jeg kommer nok aldrig til at forstå kvinder", som vises i
Galleri Lisse Bruun i København, hvor han på en række malerier skildrer alt
det ufattelige ved kvinder. Et emne, som ellers var tys-tys, dengang han gik
i skole i Rungsted sidst i 1960'erne og først i 1970'erne. Da skulle man
helst ikke tale for meget om, at der kunne være forskel på de to køn - ud
over det mest indlysende selvfølgelig. Ligestillingskampen var på sit
højeste, drenge fik dukker i fødselsdagsgave, og piger fik biler, og i det
hele taget mente mange, at de fleste forskelle var kulturbestemte og kunne
udryddes.
I dag har vi åbnet mere op, men samtidig er der stadig forskelle, vi helst
ikke snakker om, siger han.
- Jeg synes i hvert fald, jeg har kørt med nogle lig i lasten. Typisk f.eks.
når det handler om relationerne mellem kvinder. Lige meget hvor mange
oplysninger kvinder fylder mig med om forholdet til deres veninder, kan jeg
ikke gennemskue dem, jeg har bare ikke evnen. Og jeg oplever dem som
ufatteligt meget mere komplicerede end mænds. Mine venskaber med mænd er
alle startet med en funktionsting. Noget, vi har gjort sammen. Min ældste
ven, Jens, har jeg kendt i 25 år, og vi ved begge to, at vi er venner, fordi
vi engang kørte på rulleskøjter sammen.
-  Kvinder er ikke på samme måde bundet sammen af at gøre ting sammen, hos
dem er det mere relationen, der er det centrale. Mænds forhold forekommer
mig også mere lige ud ad landevejen, der er ikke de der spil i det. Hvis
nogle af mine mandlige venner er irriterende, så lader jeg da bare være med
at ringe til dem i en periode, og så fiser det over af sig selv. Hvor jeg
tit fornemmer, at veninder vikler sig ind i et net af, hvem der skal ringe
til hvem.
- Omvendt kan kvinder også nogle ting, som mænd har svært ved. Tale sammen
om følelsesmæssige problemer f.eks., selv om jeg tror, kønskampen har gjort
mænd bedre til det.
Lars Andersen bor sammen med sin kæreste, Sickan, som han har kendt i 12 år,
og som er en af dem, han har søgt informationer hos, men han har også søgt
viden mange andre steder.
-Ideen til udstillingen har jeg haft i mange år. Jeg kan godt lide at
fortælle en historie med mine billeder, og her var noget, jeg selv syntes,
var interessant, og som også siger mange andre noget. Jeg har iagttaget
kvinder intenst og snakket med mange piger og mænd og læst en hel masse om
det. Det sjove ved det er, at det igen og igen er de samme ting, jeg får at
vide af mænd om kvinder, og det har jeg så prøvet at male. Folk behøver ikke
få en åbenbaring, bare de synes, mine billeder får dem til at tænke over
noget, de ikke har lagt mærke til før.

Undertekster:
Prøverummet
Stort set alle mine mandlige venner har sagt, at det værste i hele verden er
at gå ud og kigge på tøj sammen med sin kæreste. Fordi hun straks, man
kommer ind i et prøverum, begynder at snakke om sine deller, uanset om hun
har nogle eller ej. Og fordi hun bare kan bruge så lang tid foran spejlet.
En af mine venner siger, det altid giver ham hovdpine. Når mænd prøver tøj,
ser de noget andet i spejlet. De ser den skjorte, de gerne vil købe, om den
er smart. Og langt de fleste mænd vil gerne så hurtigt som muligt ind og ud
igen.

Kejserens nye klæder
Hele begrebet mode er meget forvirrende for mange mænd. Jeg er selv ret vild
med Marlborotøj, som Føtex på et tidspunkt begyndte at sælge. Og så gik
Marlboros direktør ud og sagde, at det tøj jo var at snyde kunderne, fordi
det var forrige års modeller. Jeg har spurgt virkelig mange mænd og ikke én
af dem kan udpege, om noget er sidste eller forrige eller dette års model.
Langt de fleste mænd er hamrende ligeglade med, om det er det nyeste nye,
bare det er flot, og de kan ikke fatte, at kvinder synes det er så vigtigt.
Mænd har det irrationelt med værktøj, og er vild med de sidste nye dimser,
men mode fatter vi ikke. Det tog mig også lang tid at indse, at det
tydeligvis ikke er mændene, kvinderne vil imponere. Det tror jeg nok, man
tror, når man er yngre, indtil man begynder at fatte, at det vist mest er
andre kvinder, der skal imponeres. For ellers er det jo ikke til at fatte,
at kvinder gider betale så meget for noget, der er så ufatteligt grimt. Lige
nu er den store joke de der Punk Royale bukser. De er nok det grimmeste, man
overhovedet kan forestille sig, og det har jeg hørt mange andre mænd sige.
Det var derfor, jeg lavede det her billede. Jeg er selvfølgelig inspireret
af Isabel Kristensen-historien i Ekstra Bladet om, at hun ingen uddannelse
har og måske slet ikke er så stor, som hun siger. Jeg aner ikke, om den er
sand, men det er også ligegyldigt, for generelt tror jeg, at de fleste mænd
opfatter mode som fup. Det er fup at gå ud og vælge noget, fordi det er
sæsonbetonet og lade sig diktere et eller andet fra modens hellige haller.
Alt det repræsenterer Isabel Kristensen, og så det at et navn kan pumpes op
ved at kalde sig international ditten og datten.

Venindesnak
Det her maleri er jeg meget glad for. "Pige, der trøster", kalder jeg det.
Det var to piger, jeg så i et fritidshjem og fotograferede med mit
digitalkamera, uden at de vidste det. Den ene er ked af det, og den anden
vil trøste hende, men har givet sig tid til at tage et æble med på vejen.
Relationer mellem kvinder er et emne, jeg havde virkelig svært ved at få hul
på, men det her siger det så godt. Hvordan de kan sidde og snakke utroligt
lang tid sammen, og man kan se, at de synes det er rart virkelig at få
gennemdiskuteret problemet. Og kvinder spiser næsten altid et eller andet
ved sådan nogle seancer. Jeg forstår ikke, hvorfor mad altid skal indgå i de
sociale funktioner. Hvis jeg har haft venner på besøg, spørger min kæreste
ofte, om jeg huskede at servere et eller andet Og det kan da godt være, jeg
har glemt det, for det er ikke så vigtigt for mig og heller ikke for de
fleste andre mænd. Men jeg fornemmer lidt, at det ville være en fornærmelse,
hvis en kvinde fik besøg af en anden kvinde og ikke bød på noget. Tv. er det
så to voksne kvinder, der snakker sammen over en kop kaffe. En direkte
fortsættelse af billedet med de to små piger.

Flytte sammen
Det her er Michael og hans kæreste. De er i starten af 20'erne og lige
flyttet sammen. Helt klassisk er Michael ikke særlig interesseret i, hvordan
han bor. Han har bare en madras på gulvet, ligesom jeg havde på et
tidspunkt. Michaels kæreste derimod har indrettet sig rigtig hyggeligt, og
med tiden sker der det, at hendes stil kommer til at dominere det hele. Det
kommer der også et billede af på udstillingen. Nogle af mine veninder har
grinende indrømmet, at de lod deres kæreste beholde tre-fire ting, da de
flyttede sammen, men at de da havde en plan for, hvordan de ting langsomt
ville ryge ud også. Tag nu de store højttalere på Michaels side, de bliver
helt sikkert udskiftet med nogle mindre. Hvorfor mænd skal have store
højttalere? Tjae, jeg kan godt komme med en lang teknisk forklaring på det,
men jeg tror egentlig ikke, at det er det tekniske, der gør udslaget. Det er
mere det, at de sender nogle signaler, ligeom moden gør for kvinder. Og
formodentlig har han selv bygget dem og koncentreret sig om, at de skulle se
effektive ud. Det er det eneste han har på væggen. Måske har han nogle
plakater stående et eller andet sted, han ikke har fået hængt op.
Selvfølgelig er det her meget generelt talt, jeg kender da også mænd, der
bor utrolig pænt. Men det kommer normalt først, når de er oppe i 30'erne.
Kvinder har det der med nips og bamser. Det er en kvindeting, vi ikke
forstår. Jeg kender kvinder, der lægger bånd på sig selv, fordi de egentlig
godt ved, det er lidt dårligt smag. Bamserne forstår jeg ikke en meter af,
og egentlig heller ikke det meste nips. Det er, som om kvinder besjæler ting
på en eller anden mærkelig måde. De fleste har nogle ting, de er utroligt
glade for på grund af en følelsesmæssig tilknytning. Mænd er også vilde med
deres ting, vildere måske end kvinder, men det er kun indtil model nr. to
kommer på markedet med flere dimser på. Egentlig er det ikke særligt
problematisk for mænd, Michael bliver ikke  tromlet til noget. Han lader det
bare ske, fordi han stort set er ligeglad.

Mobiltelefonens magt
Lige fra piger er helt små elsker de at lege, at de snakker i telefon. Og
voksne kvinder, som her til højre Marie-Louise, har efterhånden integreret
mobiltelefonen i deres liv. I et teleselskab, jeg lavede nogle malerier til,
fortalte de, at man i starten udelukkende satsede på at sælge mobiltelefoner
til forretningsmænd, det var der, man lagde forskningen og pengene. Hen ad
vejen opdagede man så, at der var langt flere penge i unge piger. Nogle af
dem har ligefrem telefonregninger på 5000 kr. Sms, som i dag er så stort,
var jo bare en af mange små ting, man prøvede af i telebranchen. Og nu er
den guld for dem, og det er pigerne, der sms´er. For mig er mobiltelefonen
praktisk at have i forhold til mine kunder, men ikke i forhold til mine
personlige relationer, og jeg fornemmer også, at andre mænd ofte er lidt
utilbøjelige til at give deres mobiltelefonnummer fra sig. Mange kvinder er
derimod blevet afhængig af at have den som kommunikationsmulighed hele
tiden.
Billedet til venstre er inspireret af  et berømt billede, der hedder " A day
in a girls life" og er malet i 1952 af Norman Rockwell, en af de største
illustratorer i USA. Hvis det skal laves i dag med en dansk pige, skal det
være sådan her: Hun vågner med sin mobiltelefon og tjekker den som noget af
det første. I skolen tjekker hun igen og sender lige en enkelt sms under
bordet. Jeg  spurgte Marie-Louise, der er 15, hvem hun gerne ville have
ringede, og så sagde hun Jon, ham, der vandt popstarskonkurrencen på TV2.
Lige inden hun lægger sig til at sove, tjekker hun sin telefon en sidste
gang.

På vej ud af døren
Kvinder har en helt anden tidsopfattelse end mænd. "De er på vej ud af
døren" hedder det her billede. Alle de mænd, jeg har snakket med, siger, at
det nemt kan udvikle sig til en konflikt, hvis man skal skynde sig ud af
døren med en kvinde. Fordi kvinder går runder. Ni ud af ti mænd siger, at de
godt kan komme ud af døren på 11 sekunder, hvis ikke kvinder lige skulle
rundt og tjekke det hele og være sikker på, de har det hele med. Det er en
af de eneste ting, jeg virkelig kan blive hidsig over. Her er hun endda ved
at tørre sine negle, og det kan varer lidt før hun er klar.

 

RETUR